Tilbud til dig
Som nytilflyttet til Assens Kommune og Vestfyn, er der mange nye, spændende steder, du har mulighed for at lære at kende.
På disse sider har vi samlet nogle af de kultur- og foreningstilbud, som nye tilflyttere kan benytte sig af, når der skal stiftes bekendtskab med lokalområdet. Som ny tilflytter, har du modtaget tilflytterpakken 'Hej Tilflytter'. Med pakken kan du gratis eller til reduceret pris opleve nogle af de skønne attraktioner, som vi har på Vestfyn. Du kan også få gratis prøveperioder i både idræts- og aktivitetsforeninger rundt om i kommunen.
Du får tilflytterpakken med posten
To gange om måneden sender vi tilflytterpakken ud. den 1 og den 15. Hvis den ikke er landet i din postkasse endnu, må den være lige på trapperne.
Andre tilbud
Udover tilflytterpakken er der andre gode tilbud, som du også kan benytte dig af. Herunder kan du se de steder, som også har et tilbud klar til dig. For at få mere at vide, skal du kontakte de enkelte steder.
Arena Assens
Vi kan tilbyde en måned gratis træning i Arena Assens motion til tilflyttere. Kabelbane og padelbane kan bookes af alle.

Vestfyns Golfklub
Kunne du tænke dig at lære at spille golf, så kom til Vestfyns Golfklub og få et gratis golfkørekort. Med et DGU nr. kan du også få en greenfee billet.

Kunstforeningen Galleriet
Kunstforeningen Galleriet sætter spot på kunsten. De arrangerer jævnligt kunstudstillinger og ferniseringer, der er gratis for alle. Det er muligt at blive medlem af Kunstforeningen og opnå rabat på køb af udstillet kunst.

Ambitus (kor i Glamsbjerg)
Alle nye korsangere får første sæson til halv pris.

Hillside Gospel Singers
Hillside Gospel Singers er et gospelkor i Vissenbjerg. Nye medlemmer optages efter en lille stemmeprøve.
