Bustur den 25. april 2026
Kom med på en guidet bustur i Assens Kommune.
Dagen starter kl. 9.00 med kaffe og rundstykker på Assens Rådhus, og bussen kører herefter afsted kl. 10.00.
Undervejs holder vi stop ved udvalgte naturområder, attraktioner og oplevelser i kommunen, og der vil også være en bid frokost, hvor der bliver mulighed for at få en snak med de øvrige deltagere.
Turen slutter, når vi er tilbage på rådhuset ca. kl. 15.30, efter en forhåbentlig dejlig dag med masser af ny viden, inspiration til din næste tur ud i det blå samt underfundige historier at fortælle videre om din nye hjemkommune.
Det endelige program samt praktisk information fremsendes til de tilmeldte i ugen op til turen.